Mølsteds Museum
Dr. Dichs Plads 1B
Lørdagens tur gik til Dr. Dich plads i starten af Blegerstræde, hvor også det lille, fine Chr. Mølsteds Museum ligger. Her blev vi budt velkommen af Tina fra Dragør Lokalarkiv, som fortalte os om en anden kendt maler, nemlig C.W. Eckersberg, og hans tilknytning til Dragør.
Eckersberg malede desværre kun med pensel, ikke med ord, så hans dagbøger er meget kortfattede. Man ved dog fra dagbøgerne, at han i perioden 1824 til 1833 kom til Dragør hele 25 gange; Han kom for, at male ægte landskaber – datidens helt store ”trend” indenfor maleri. ”Tur til Dragør”, skriver han. Ikke andet.
Undertiden tog han turen fra sin bopæl midt i København, til fods ud ad Amager Landevej og Kirkevej, en tur der tog 2½ time. ”Fodtur til Dragør”, står der i dagbogen.
Heldigvis holdt regnen en lille pause, så alle 138 personer og tre hunde kunne deltage ”tørskoet” i Levende Låger.
Foto: Torben Stender Nielsen























