Helle Søndergaard & Lars Holmegaard
Lodsstræde 9
Lillejuleaftensdag var det igen fint vejr – og 50–60 personer gik
til Lodsstræde 9, hvor Helle Søndergaard og Lars Holmegaard
tog imod og fortalte en spændende historie om deres hus. Under udgravning af stuegulvet var de cirka 80 cm nede stødt på et fint flisegulv.
Derfor begyndte parret også at grave i historien og fandt, at huset havde været bageri i perioden 1923–1956. Der kunne fremlægges flere beviser, idet byggetilladelse til bageriet fra 1923 og tilladelsen til af have bageri på ejendommen kunne fremlægges i kopi. Flisegulvet blev bevaret og rummet
under gulvet har nu en rigtig fornuftig funktion – det fungerer nemlig som vinkælder.
Julevinduet var et rigtigt bagervindue – lige til at spise.
Efter den spændende og lange historie var der dejlig varm kakao og honningkage.
