Kategorier
2023

6. december 2023

Lisbeth
Væveboden, Chr. Mølstedsgade 20

I dag gik turen til et smukt pyntet vindue i Væveboden i Chr. Mølstedsgade, hvor Lisbeth Abrahamsen tog imod. Lisbeth fortalt om sin mand Povl Abrahamsen og hans glæde ved alt, der havde med julen at gøre. Bl.a. har han tre gange tegnet årets julemærke. Kun Dronningen har også tegnet julemærket tre gange. Lisbeth delte kort ud til alle med de motiver, som hendes mand i sin tid har tegnet. Og så kunne man kikke ind i boden, hvor der var strikkegarn, som kunne få tænderne til at løbe i vand på en strikkeentusiast.

Kategorier
2023

5. december 2023

Danmarks Lodsmuseum
Gammel Havn 11

I strid modvind kæmpede en mindre gruppe (45 prs.) sig ned til Danmarks Lodsmuseum på den gamle havn. Danmarks Lodsmuseumsforening tog i mod og Ida Clementsen fortalte om lodsvæsenets historie i Dragør. I dagens vindue stod en model af lodsbåden Poseidon. Ida fortalte at modellen var bygget af en ung mand – Dakar – fra Syrien, som i 1960 kom til København for at lære, hvordan lodser arbejder. Hele historien kan læses i dagens julevindue. Der blev budt på dejlig varm gløgg og en småkage.

Kategorier
2023

4. december 2023

Dragør Gospel Kor
Dragør Kirke, Kirkevej 170

Denne kolde mandag eftermiddag deltog tre cykler fra Cykling Uden Alder med ældre mennesker som passagerer på turen til Dragør Kirke. Inde i kirken tog Dragør Gospelkor imod. Sangerne stod med lys i hænderne og bød os velkommen. Kordirigenten Louise Kofod fik os alle op og stå, mens vi sang med på omkvædet på et par af sangene. Et flot arrangement, hvor alle havde fået varmen igen, da vi sluttede

Kategorier
2023

3. december 2023

Pia
Kunstrepublikken, Færgevej 9

Denne dag drog ca. 100 personer ned over havnen til de 4 kunstnere i Kunstrepublikken på Færgevej. På vegne af Lone, Winnie og Henrik fortalte Pia om etablering af huset og især om et male event for børn, som løb af stablen på det gamle værft i september måned. Ved ferniseringen blev afholdt auktion over værkerne og overskuddet gik til Dragør kirkernes menighedsplejer til uddeling blandt økonomisk trængte familier i Dragør. Et event for børn som de vil gentage

Tusind tak for en meget fin oplevelse 🙏

Og tak for alle jer som deltager i vores lille julebagatel 🎁🧑‍🎄

Kategorier
2023

2. december 2023

Dennis
Dragør Vinhandel, Kongevejen 20

Lørdag den 2/12 var en dejlig tur gennem byen med igen masse er glade gæster og rigtig jule humør🎄

Dennis fra vinhandlen på Kongevejen sprang til med kort varsel, da der var sygdom hos dagens planlagte låge. Dennis fortalte om etablering af forretningen lige før Corona ramte landet. Den første tid var svær, da byen var længe om at komme i gang igen efter Corona perioden.

Dennis slog et slag for at den lokale befolkning bruger de lokale butikker. Hvis byens voksne befolkning bare købte 2 flasker vin om året hos ham, så var han glad. Og så var der et glas rødvin til alle.

Kategorier
2023

1. december 2023

Kommandør Boligen
Kongevejen

Så fik vi sat gang i levende låger 2023.

1 december med masser af glade gæster, som fik en skøn oplevelse, da vi havde fået goe “gamle“ Pernille (som var med til at starte Levende låger) til at fortælle historien om kommandør boligen på hjørnet af Badstuevælen og Kongevejen.

Vi fik portvin og ananas juice og ønskede hinanden en dejlig december.

🙏 tak Pernille.

Foto: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2021

18. december 2021

Michael og Peter
Strandhøj (Borgmestervillaen), Fristrands Allé 8

Lørdag gik over 150 personer og otte hunde en længere tur, i den stjerneklare aftenskumring, til Fristrands Allé, hvor Michael Due og Peter Reenberg tog imod i deres hyggelige og smukt julepyntede hus og have, hvor de spillede og sang for på de tre første vers af Juletræet Med Sin Pynt.

Huset – der hedder Strandhøj – er en af de første helårsbeboelser, der blev bygget på Nordstranden. Før var området præget af ”landliggerboliger” – eller sommerhuse, som man nok ville sige i dag.

Huset er også i folkemunde blevet kaldt ”Borgmestervillaen”, da her residerede en borgmester i 1950’erne. Indenfor i huset er der et relief af en herre, og det blev længe antaget, at det var borgmesteren. Men relieffet stammer helt tilbage fra omkring 1930 – hvem det forestiller, ved man ikke.

Dagens vindue var en finurlig samling af spøjse nisser, der stammer fra en Juleudstilling i Daells Varehus, hvor Peters far var dekoratør. Da udstillingen skulle pilles ned fik Peters far lov til, at redde nogle af nisserne, og nu sidder de så fint i det gamle vindfang, ovenfor den statelige trappe.

Vi sluttede af med at synge resten af Juletræet Med Sin Pynt, inden vi fra Levende Låger var nødt til, at sige et alt for tidligt tak for i år, og ønske alle de fremmødte en god jul!

Det var ganske vemodigt, at spadsere hjem – trods den fine, stjerneklare nat og fuldmånens smukke skær over Øresund.

Foto: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2021

17. december 2021

Rikke
Glasseriet, Magstræde 6

Glaspuster Rikke Bruzelius fra Glasseriet i Magstræde 6 trådte til med kort varsel som vært for fredagens låge. Tusind tak for det!

Det kan være svært at forestille sig, at de fine og finurlige – og ind i mellem skrøbelige – ting er blevet til ved utroligt høje varmegrader. Glas smelter først ved 1100°C, så det er ikke ufarligt, at håndtere det. Men Rikke har en passion for at skabe, og har formet og pustet glohede glas til de smukkeste ting i 30 år. I 1996 tog hun springet og blev selvstændig glaspuster.

Hun holdt sit første julemarked i Dragør i 2017 – i et gammelt træskur – og faldt pladask for byen!

Ejendommen i Magstræde var dengang ganske faldefærdig, så i stedet blev der i 2018 opført den bygning, der nu huser glaspusteri og butik; Men selvom det er nyt, er det naturligvis holdt i den gamle stil, der passer ind i byen.

Omkring 50 personer gik med os denne aften, og blev budt på portvin.

Foto: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2021

16. december 2021

Dragør Bibliotek
Vestgrønningen 18

Vi gik fra Badstuevælen og en lille omvej ad Von Oostensgade, inden vi kom til Biblioteket på Vestgrønningen, og gik ind i den fine gårdhave, gennem porten, der i dagens anledning var udsmykket som en kæmpe gave og fik hver vores godtepose, samt et sangblad.

Michael Due sang for på Dejlig er Den Himmel Blå, hvorefter vi hørt lidt om bibliotekets kommende arrangementer; Bl.a. kommer der et Harry Potter tema, og forfatteren til Vitello-bøgerne, Manu Saren, kommer og fortæller om hvordan det er at få en ADHD diagnose som voksen.

Igen sang Michael Due for på Et Barn Er Født I Betlehem, og efter en kop varm kaffe sang vi sammen Dejlig er Jorden.

Foto: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2021

15. december 2021

Dragør Sangforening
Wiedergården, Wiedergården 2

Godt 60 personer og fire hunde spadserede med os til Wiedergården, hvor mandekoret Dragør Sangforening havde taget opstilling i baggården. Korleder og pianist Marianne Kragh – der kan prale af, at være eneste kvinde i mandekoret, bød velkommen og slog tonen an med de stemningsfulde julesange Ret Som Stjernen og Nu Tændes 1000 Julelys.

Korlederen mindede om, at koret gerne optager nye sangglade mænd, de øver hver onsdag fra 18:45 til ca. 20:45 på Wiedergården, så man skal bare dukke op.

I ligestillingens navn skal lige nævnes, at Marianne også er korleder for Dragør Vokal Ensemble, hvor alle køn er velkomne.

Så sang koret den danske version af Oh Holy Night – Kom Julenat.

Marianne fortalte så en dejlig anekdote om vores folkekære Victor Borge; Han kom jo af og til hjem til Danmark, og da man ikke kan få lakridser i USA, havde han gerne en pose lakridser på sig, hvorhen han end gik.

Han besøgte gerne de fine butikker på Strøget – bl.a. Georg Jensen. Her var det en del af personalets arbejde, at pudse og vedligeholde det udstillede sølvtøj når de ikke betjente kunder.

Et år kom Victor Borge ind i butikken, og en dame sad og pudsede sølvtøj. Han tilbød hende et stykke lakrids og hun sagde ja tak.
Da han året efter kom ind i butikken igen, ville tilfældet at den samme dame sad og pudsede sølvtøj – samme sted.
Victor Borge udbrød ”Jamen sidder De her? … Endnu!?!”

Vi sluttede af med, at synge Dejlig er Jorden.

Foto: Torben Stender Nielsen