Kategorier
2019

18. december 2019

Dragør Mandskor
Det Gamle Pakhus, Gamle Havn

På en stjerneklar onsdag aften, gik ca. 100 personer med Levende Låger på visit hos Dragør Mandskor, der gav mini-koncert i Pakhuset på havnen.

Først fik vi lidt, at vide om deres fane – de har for nyligt fået en ny, og den gamle befinder sig nu på Museum Amager.

De sang Vejen Går til Nøddebo, Disney-klassikeren Når Du Ser Et Sjerneskud og den danske version af den smukke Cantique Noël, Kom Julenat.

Vi sluttede af med fællessang, Dejlig er Jorden hvorefter koret bød på varm gløgg.

Kategorier
2018

19. december 2018

Dragør Sangforening
Det Gamle Pakhus, Gamle Havn

Onsdag d. 19.december suste østenvinden os godt om ørerne, og sendte også en lille byge ned ind i mellem, (men ikke mellem 16:30 og 17:10) , så det afskrækkede ikke de 74 personer, der gik med os til det gamle pakhus på havnen.

Og heldigvis da – for vi skulle indenfor og høre en mini-koncert det 23 mand store mandekor fra Dragør Sangforening. De bød på en dejlig, frisk gløgg og lækre småkager, og selvom vi var mange, var der rigeligt.

Koret lagde ud med den muntre sang fra Nøddebo Præstegård, hvor de glade studenter er undervejs til gården. Derefter fik vi en smuk sang om solnedgangen og så dén, om de tusinde julelys der tændes.

Inden næste sang, blev vi af dirigenten introduceret til sangens ophav – franske Adolphe Adam, der har komponeret melodien til et digt af hans samtidige (og også franske) Placide Cappeau. Digtet hedder ”Minuit Chretien”, men de fleste kender den nok bedre i den engelske oversættelse af John Sullivan Dwight, med titlen ”Oh, Holy Night”; Vi fik den i en smuk oversættelse til dansk – som også havde en ganske lille, næsten umærkelig, smule mere rytme og tempo end originalen, hvilket passer fantastisk godt til netop dette mandekor! Så flot!

Koret sluttede af med Dejlig er Jorden – som jo de fleste kan synge med på, og det gjorde de!

Vi skulle hilse og sige, at de øver hver onsdag, og hjertens gerne byder nye, musikelskende medlemmer velkommen!

Da koret, efter veloverstået koncert, også selv havde forsynet sig med et glas gløgg og en småkage, blev vi alle råbt an af dirigentens mand; For et af korets medlemmer havde fødselsdag, og skulle selvfølgelig have den traditionelle Dragør-skål og (alenlange-derpå-følgende) skålesang!

Den herre er dog ikke er fra byen, så vi fik ingen takkesang; Men den skal han jo nok få lært. Tillykke med fødselsdagen fra os også!

Foto: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2017

20. december 2017

Dragør Sangforening
Det Gamle Pakhus, Gamle Havn

Onsdag aften blev en skare på hele 105 mennesker ledt til det gamle Pakhus på havnen, hvor Sangforeningen underholdt.