Kategorier
2021

9. december 2021

Mølsteds Museum
Dr. Dirchs Plads 1B

Torsdag besøgte 45 mennesker sammen med Levende Låger Mølsteds Atelier på Dr. Dichs Plads. Tina Høeg Nielsen fortalte om maleren Christian Mølsted, der er født og opvokset i Dragør. Mange unge drenge i Dragør stod til søs, men Mølsted ville ikke være sømand; Han ville være marinemaler, og tog derfor på et sommertogt med fregatten Jylland, for at studere de store sejlskibe i detaljer, og for at opleve livet ombord. Han tog også til Marstrand i Sverige for, at studere omgivelserne i fæstningsbyen forud for tilblivelsen af værket, der skildrer Tordenskjolds landgang.

Mølsted rejste til flere europæiske storbyer, bl.a. Paris og London – og så tog han hvert år til Vendsyssel. Han forelskede sig i den lille fiskerby Lønstrup, der ikke har en havn, men hvor fiskerne trækker bådene op på stranden – et motiv han også har skildret. Det var netop i Lønstrup han mødte Thea Svendsen, som han blev gift med.

Foto: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2019

14. december 2019

Mølsteds Museum
Dr. Dichs Plads 1B

Lørdagens tur gik til Dr. Dich plads i starten af Blegerstræde, hvor også det lille, fine Chr. Mølsteds Museum ligger. Her blev vi budt velkommen af Tina fra Dragør Lokalarkiv, som fortalte os om en anden kendt maler, nemlig C.W. Eckersberg, og hans tilknytning til Dragør.

Eckersberg malede desværre kun med pensel, ikke med ord, så hans dagbøger er meget kortfattede. Man ved dog fra dagbøgerne, at han i perioden 1824 til 1833 kom til Dragør hele 25 gange; Han kom for, at male ægte landskaber – datidens helt store ”trend” indenfor maleri. ”Tur til Dragør”, skriver han. Ikke andet.

Undertiden tog han turen fra sin bopæl midt i København, til fods ud ad Amager Landevej og Kirkevej, en tur der tog 2½ time. ”Fodtur til Dragør”, står der i dagbogen.

Heldigvis holdt regnen en lille pause, så alle 138 personer og tre hunde kunne deltage ”tørskoet” i Levende Låger.

Foto: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2017

19. december 2017

Mølsteds Museum
Dr. Dichs Plads 1B

Tirsdag d. 19.december gik 58 med os til Dr. Dichs Plads i begyndelsen af Blegerstræde og det hyggelige Chr. Mølsteds museum, hvor vi hørte om hvordan Chr. Mølsted og andre kunstnere oplevede Julen i Dragør for ca. 100 år siden.

Selve museet er ikke så stort, da det er indrettet i malerens gamle atellier.

Et spændende besøg!