Maja Hornstrup & Benjamin Bigum
Strandgade 16
Fastelavnstemaet var slået an fra begyndelsen fredag den 19. december, idet de måbende tilskuere kunne se Søs Ludvigsen ride rundt på Badstuevælen på Helmer Hest. Hun havde skiftet julepigekostumet ud med sit fastelavnskostume.
Da deltagerne kom frem til adressen Strandgade 16, stod Maja Hornstrup og Benjamin Bigum og tog imod. Benjamin Bigum berettede om huset, som er et af de gamle skipperhuse, og han fortalte, hvor glade familien er for at bo sammen med deres to børn i midten af det gamle Dragør, som de alle holder meget af.
Maja Hornstrups fastelavnsudstyr kunne beses – både hestens snekketøj og rytterens fastelavnstøj. Et af Dragør Fastelavnsforenings mangeårige medlemmer, Christian Hansen, fortalte om fastelavn i Dragør gennem tiden og om foreningens historie.
Familien serverede den helt rigtige fastelavnspunch og hjemmebagt kage, og så sang gæsterne med på »Oh Amagerland« – en sang, som er en del af det faste repertoire, når fastelavnsrytterne rider rundt både fastelavnssøndag og fastelavnsmandag.

Foto: TorbenStender

Foto: TorbenStender
