Kategorier
2019

21. december 2019

Guldsmed Barbara Maria
Kongevejen 11B

På årets korteste dag mødte næsten 200 mennesker op på Badstuevælen for, at gå med Levende Låger. Dagens tur var en kort én – den gik til Barbara Maria Guldsmed på Kongevejen.

Men alle de mange mennesker var – ja, lad os bare sige: en smule mere, end dagen vært kunne rumme på én gang! Så vi var nødt til, at dele os op i to hold, og mens hold 1 var indenfor, brugte hold 2 den hyggelige ventetid på, at synge og danse om juletræet.

Maria har haft butik på kongevejen i 22 år, og fortalte om Kommandørhusets fortid som toldkammer. Det var her, man opbevarede den opkrævede Øresundstold, inden den kunne sendes til Kongen.

Nu rummer huset smykker, ædelstene og juveler – ikke mindst på grund af Marias kæmpe passion for diamanter. Maria er en af Danmarks eneste tre diamanteksperter; Der er en i Jylland, en på Fyn, og så har vi Maria, som dækker ”Sjælland” – og selvfølgelig Dragør! Hun og de andre to eksperter var for nylig på en spændende tur til Brasilien, hvor man oplevede et stort diamant eventyr i forrige århundrede.

Kategorier
2018

10. december 2018

Guldsmed Barbara Maria
Kongevejen 11B

Mandag d. 10.december gik 67 deltager med os ad en mindre omvej til Barbara Maria Guldsmed på Kongevejen. Vi kom ud i den hyggelige gårdhave, hvor Maria fortalte os om husets historie – bl.a. var det dér, man i gamle dage opbevarede den indkrævede Øresundstold, inden den blev sendt til kongen! Hun fortalte også om guldsmedjens historie – fra Moderens lille butik i Sønderstræde til den smukke butik, der nu ligger i det unikke hus på Kongevejen. Hun skyldte sig også at fortælle, at man ikke må have dørskræk hos hende – man behøver ikke være fin og poleret – alle er velkomne, også med mørtel på hænderne!

Julen handler om Lys, Nærvær, Godhed og Glæde”, sagde Maria, og huskede os på, hvor vigtigt det er, at vi handler i vores lokale butikker:

Vi får en nærværende betjening af dygtige folk, der ved alt om deres sortiment, som brænder for deres forretning og som kan give personlig rådgivning, så man får det helt rigtige med hjem. De glædes hver gang en tilfreds kunde går ud ad døren – for det giver liv og lys på Kongevejen og sikrer, at vi har en levende by.