Kategorier
2021

3. december 2021

Lisbeth
Væveboden, Chr. Mølstedsgade 16

Fredag gik 22 personer med i regnvejr (der heldigvis stoppede igen) og fik et hyggeligt gensyn med Lisbeth Dich Abrahamsen og Væveboden i Chr. Mølstedsgade 16, lige ved Skipperstræde.

Vi fik en kort historie om julemærker, da Lisbeths mand, Povl Abrahamsen, tegnede julemærkerne i 1956, 1957 og 1983. Lisbeth uddelte smukke kort med gengivelser af julemærkerne – bl.a. det fra 1957, der viste forskellige skibe med et juletræ i mastetoppen, heriblandt et fyrskib. Povl Abrahamsen fik besked fra myndighederne om, at et juletræ på et fyrskib var aldeles ulovligt og at det bestemt aldrig ville forekomme! Det tog Povl lidt tid, at overbevise bemeldte myndighed om, at det jo blot var en tegning. Povl var i øvrigt arkitekt og en af de første i Dragør, der arbejdede aktivt for bevaring af husene i den gamle by og dermed bydelens særpræg og særlige stemning.

Vinduet har også garn som central dekoration, for som navnet Væveboden antyder, så væver Lisbeth faktisk – på en stor væv, der nærmest fylder et helt rum; Og hun laver de vidunderligste ting, bl.a. tørklæder i dejlige farver, der kan skræmme selv den værste kulde væk og få én til helt, at glemme vintermørket.