Henrik & Pia
Kunst Republikken
Søndag den 21. december blev en længere vandretur for dagens cirka 180 deltagere. Værterne for lågen var Henrik Seiersen og Pia Lindinger, der driver Kunst Republikken, som har ligget på Færgevej i fem år
Pia Lindinger indledte med at takke de mange deltagere i vandringen og folkene bag Levende Låger for at vise, at Dragør også kan noget om vinteren.
Hun fortalte, hvordan huset fungerer som atelier, værksted og udstillingssted. Selvom både Henrik Seiersen og Pia Lindinger har travle hverdage, har de begge et ønske om at få farver og kunst til Dragør i flest mulige sammenhænge.
Kunst Republikken er blandt andet med til at arrangere Dragør Kunstfestival, som finder sted på havnepladsen hver sommer, og i 2025 oprettede Pia og Henrik et tirsdagsværksted, hvor man kan fordybe sig i egne kreative udfoldelser. Der deles viden og idéer – samtidig med at livet og verdenssituationen vendes.
Kunst Republikkens højdepunkt i året var at være medvirkende i at få kunstneren Jeppe Eisner og foreningen KulturKonstruktioner til Dragør med projektet Moars Ark. Kommunen har allerede modtaget en ansøgning om Jeppe Eisners Moars Ark tilbagevenden i 2026.
Pia Lindinger spottede Dragørs borgmester, Kenneth Gøtterup, blandt deltagerne, og hun benyttede lejligheden til at sige tak til forvaltningens medarbejdere for altid god og velvillig hjælp netop med at få kunst og farver til Dragør.

Foto: Torben Stender

Foto: Torben Stender

Foto: Torben Stender
