Bente Walløe Poulsen & Palle Cranil
Kampensgade 4
Om mandagen gik en lille, men tapper, skare af sted i støvregn til Kampensgade 4, hvor Bente Walløe og Palle Cranil tog imod. Den største
begivenhed i 2022, som de begge havde været meget involveret i, var fejringen af 500-året for den hollandske indvandring til Amager i 1521.
Den 20. maj kom Dronning Margrethe og prinsesse Beatrix af Nederlandene og gjorde begivenheden ekstra festlig. Julevinduet viste en
fotostat med et gruppefoto af dem, der deltog i fejringen klædt i amagerdragter samt af fastelavnsrytterne, som deltog i en tøndeslagning.
Bente Walløes amagernisser og strikkede grantræer er hvert år en fast del af husets julevindue, så naturligvis var også disse med i år. Der blev sluttet af med et glas portvin og en småkage.
