Kategorier
2025

14. december 2025

Ann Madsen & Steen Hylleborg
Dragør Fort

Søndag den 14. december gik 157 personer med på den lange og mørke tur til Dragør Fort. Her stod Steen Hylleborg og Ann Madsen klar og tog imod med gløgg og pebernødder, som fortets ejer Torben Bødtker havde doneret.

Værterne havde pyntet fortets forhal hyggeligt op.
Dragør Fort ligger på en kunstig ø, der blev bygget i årene 1910–15 som
en del af Københavns befæstning. Steen Hylleborg fortalte, at da de gamle en-kroner og to-kroner (daleren) skulle udfases blev 17 tons mønter opmagasineret i en bunker på fortet. Da de blev hentet til omsmeltning,
manglede der angiveligt nogle mønter, men efter megen granskning slog man en streg i sandet og resonerede, at der nok var talt forkert til at
begynde med. Mønterne blev senere smeltet om til de 10- og 20-kroner, vi
har i dag.

Dragør Fort har aldrig været i krig, men kanonerne blev prøveskudt hver
onsdag. Inden affyringen gik en trommeslager rundt i Dragørs gader og bad folk om at lukke vinduerne på klem, så de ikke blæste ud ved lufttrykket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *