Kategorier
2024

11. december 2024

Birgitte Borup & Martin Wood Pedersen
Strandgade 8

Strandgade 8 dannede onsdag den 11. december ramme om ægte julehygge, da Birgitte Borup og Martin Wood Pedersen åbnede dørene til deres historiske hjem.

Huset, der med sine 200 kvadratmeter skiller sig ud fra de mindre huse i den gamle bydel, stammer fra sidste halvdel af 1800-tallet.

Værtsparret delte glædeligt ud af deres oplevelser fra en nylig tur til USAs sydstater.
Inspireret af den amerikanske juleånd havde de hjembragt farverig bling-bling julepynt, som prydede deres julevindue.
Birgitte Borup fortalte om sin fascination af »small town America«, som hun mener minder meget om Dragør.
Ifølge Birgitte Borup er det meget langt fra det indtryk, vi herhjemme har fået af landet – især i de senere år.

Dagens Levende Lågerdeltagere fik også fornøjelsen af en stærk, hvid gløgg – en specialudgave fra Blossa med skotsk whisky-tema, som er hentet hjem fra Sverige. Den blev en favorit blandt de 72 fremmødte og gav udfordringer med balancen på vej hjem ad Strandgades brosten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *