Kategorier
2021

1. december 2021

Bente & Palle
Kampensgade 4

Årets første levende låge fandt vi i Kampensgade hos Bente og Palle. Her plejer de fine Amager-nisser og de hjemmestrikkede grantræer, der blev til på en ferie til Madeira, at være en del af pynten.

I år har vinduet dog et andet centralt tema, nemlig et traditionelt krybbespil, der fortæller om den allerførste juleaften – Jesusbarnets fødsel i en stald i Betlehem. Biblen fortæller, at barnet blev “i krybben lagt i klude svøbt”, men Bente syntes det var synd med blot klude, så hun har strikket et blåt svøb til ham; Det er efter gammel Amagertradition, hvor barnet blev svøbt i mørke farver indtil det blev døbt, og først derefter kunne ligge i hvidt sengelinned.

De fleste af nisserne står bag grantræer i baggrunden, da de ikke passer så godt sammen med krybben og Jesusbarnet.

En af nisserne – den med en tøndestav – har dog fået lov til at stå fremme, som en markering af Dragør Fastelavnsforenings 50 års jubilæum.

Palle var selv med til at stifte foreningen i 1971.

Foto: Torben Stender Nielsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *