Dragør Gospel Kor
Dragør Kirke, Kirkevej 170






Supermåne søndag i Sejlklubben.
Vi talte ethundredeogenogtyve detagere(og tre hunde) i går søndag, da vi besøgte café Dragør Sejlklub på Nordre Mole.
Vi fik den spændende historie om husets tidligere ejere og funktioner, og blev budt på dejlig varm gløgg og lækker æble trifli!
Over Øresund stod fuldmånen op, og kastede et smukt sølvskær på vores store skare. En dejlig skumringstime!


Nøj! Sikke en lørdag! ![]()
![]()
![]()
Hele 158 (og fem hunde) traskede med os til et hyggeligt besøg hos butik Charlotte R på Kongevejen!
Charlotte selv tog imod, og afslørede et smukt vindue, inspireret af Peters Jul. Hun fortalte om de mange forskellige butikker, der har haft til huse i lokalerne; Selvom Charlotte R er en forholdsmæssig lille butik (efter hendes eget udsagn – vi synes den er hyggelig!), så har lokalerne faktisk rummet to forskellige butikker ad gangen i perioder.
Efter den spændende historie fik Charlotte et ægte, blødt vante-bifald og bød så på Dragør Portvin (fra Kastrup’s) og lækre vaniljekranse.


Levende Låger fik en forrygende start med hele 97 personer og 4 hunde, der gik en lille omvej fra Badstuvælen til Det Gamle Bageri, der hver dag får leveret brød fra det kendte bageri Reinh van Hauen; Her tog Helle imod ved et overdådigt bord med julesmåkager og liflig portvin (og økologisk juice til de mindste), hvorefter den nuværende direktør og fjerde generation, Klaus van Hauen, fortalte om bageriets over 140-årige og meget spændende historie, samt om sin egen passion for brød, kvalitet og bagerhåndværk.
