Kategorier
2021

16. december 2021

Dragør Bibliotek
Vestgrønningen 18

Vi gik fra Badstuevælen og en lille omvej ad Von Oostensgade, inden vi kom til Biblioteket på Vestgrønningen, og gik ind i den fine gårdhave, gennem porten, der i dagens anledning var udsmykket som en kæmpe gave og fik hver vores godtepose, samt et sangblad.

Michael Due sang for på Dejlig er Den Himmel Blå, hvorefter vi hørt lidt om bibliotekets kommende arrangementer; Bl.a. kommer der et Harry Potter tema, og forfatteren til Vitello-bøgerne, Manu Saren, kommer og fortæller om hvordan det er at få en ADHD diagnose som voksen.

Igen sang Michael Due for på Et Barn Er Født I Betlehem, og efter en kop varm kaffe sang vi sammen Dejlig er Jorden.

Foto: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2019

17. december 2019

Dragør Bibliotek
Vestgrønningen 18

Regnen gjorde heldigvis et ophold, mens ca. 60 personer og et par hunde, gik aftentur med Levende Låger. Denne tirsdag gik turen til Dragør Bibliotek på Vestgrønningen, hvor bibliotekets leder, Henriette, tog imod i gårdhaven, og med det samme bød på varm kaffe og julesmåkager.

Henriette gav ordet til Ulla, der stå for et projekt, der skal gøre biblioteket mere demens-venligt. Gårdhaven skal bl.a. omdannes til en sansehave, med farverige blomster, duftende krydderurter og rislende vand.

Henriette læste derefter billedbogen ”Kaffe, kanin, vintergæk, væk”, om et barn, der oplever sin bedstefars tiltagende demens. Hun mindede desuden om, at biblioteket har en stor samling billedbøger, der kan være meget nyttige, når man skal tale med børn om svære emner – f.eks. om at miste, om skilsmisse, sygdom, demens osv.

Biblioteket har selvfølgelig også hyggelige bøger og aktiviteter – bl.a. kan man opleve en af Danmarks absolut bedste fortællere, Mariane Josefsen, på mandag d. 23.december. Hun fortæller julehistorier for de 5-9 årige ved pejsen fra kl. 11:00 til 12:00 (gratis billetter på biblioteks hjemmeside).

Foto: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2018

12. december 2018

Dragør Musik- og Kulturskole
Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18

Onsdag d. 12.december deltog 48 personer og 2 hunde, da vi blev inviteret til mini-koncert med Dragør Musik- og Kulturskole. Heldigvis var det indenfor, for netop denne aften var ekstra kold og blæsende.

Først spillede fløjtenisterne tre melodier og så spillede violinerne et par numre. Vi blev oplyst af nogle af de små kun har spillet i mellem ½ og 2 år, men det var svært, at tro! Til sidst akkompagnerede de os til sangen Dejlig er Jorden – det var både meget smukt og stemningsfuldt.

Bagefter blev vi, fra et veldækket bord, budt på dejlig varm kaffe, saft, samt lækre småkager og clementiner.

Kategorier
2018

6. december 2018

Dragør Bibliotek
Vestgrønningen 18

Torsdag d. 6.december havde kun 22 personer trodset vejret, og gik med os af de regnvåde gader. Heldigvis skulle vi ikke udsættes for elementerne ved dagens låge, da vi endnu engang var inviteret ind på det hyggelige Dragør Bibliotek. I år udfordrede de os med en quiz om biblioteket, med hjælp fra quiz-appen Kahoot, Vi gættede bl.a. på spørgsmål om man må lege gemmeleg på biblioteket, og om man må låne salen til private formål (man må begge dele 😉 ).

Quizzens ubestridte vinder blev Gitte Dupont – tillykke! – og så blev vi budt på gløgg og småkager.

Foto: Søs Ludvigsen og Torben Stender Nielsen

Kategorier
2017

14. december 2017

Dragør Bibliotek
Vestgrønningen 18

Torsdag aften inviterede Dragør Bibliotek os indenfor til kaffe og småkager, samt et tilbageblik på årets gang på biblioteket og alle de mange aktiviteter, de har haft.

42 gæster – og ikke en eneste hund – gik med.

Kategorier
2016

19. december 2016

Dragør Bibliotek
Vestgrønningen 18

Mandag besøgte vi biblioteket, der havde pyntet op og bød på kaffe og julebag i den fine gårdhave; I børnebiblioteket læstes julehistorie, og helt oppe under loftet fik vi De Døde Poeters Klub at se – et hyggeligt lokale, med en fantastisk udsigt over byens tage og Øresund, og som biblioteket gerne låner ud til f.eks. læseklubber og andre grupper, der vil samles om litteratur.

Kategorier
2015

9. december 2015

Dragør Bibliotek
Vestgrønningen 18

Kategorier
2014

10. december 2014

Dragør Bibliotek
Vestgrønningen 18