Kategorier
2018

18. december 2018

Mølsteds Museum
Blegerstræde 1

Tirsdag var kl. 17:00 indhyllet i fin støvregn, hvilket dog ikke afskrækkede de 67 personer, der fulgte med til Christian Mølsteds Museum, Blegerstræde 1, hvor Tina fra Museum Amager fortalte om Olga Lau. Den unge malerinde startede sin karriere som kunstner i Dragør og var samtidig med Christian Mølsted.

Sidstnævnte har malet et vidunderlig billede af de karakteristiske Dragør-gæs, der kommer hjem fra sommer-opholdet på Saltholm. En i publikun kunne supplere med en fortælling om sejladsen i nyere tid: Gæssene kom i en sæk på saltholm, og blev lagt i bunden af båden, hvor de lå ganske stille – indtil de var ca. 200 meter fra havneindløbet, så begyndte de, at gække!

Museum Amager bød på et glas portvin, og et kig ind på det flotte maleri af gæssenes hjemkomst.

Foto: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2018

17. december 2018

Hanne & Axel Bendtsen
Skippergården, Lodsstræde 4

Mandag viste vintervejret sig fra sin milde side, med plusgrader og kun stille vind, og 65 personer (og tre hunde) gik den hyggelige omvej med til Lodsstræde 4. Her var Nissen på loftet (som stædigt mener han er Dragørs eneste) var flyttet til vinduet mod gaden. Som altid har Nissen en god historie, at fortælle, og sender Axel ud til alle os mennesker for, at fortælle den. I år har Nissen skrevet lidt af sit lange livs historie – en fantastisk historie om et liv, er startede som gård-nisse på en meget livlig og meget fin gård i Dragør, med masser af dyr og vide jorde udenfor byen.

Siden blev Nissen Skipper-nisse og sejlede på de store have; Han tilbragte mange år i Caribien, men kom endelig hjem igen til Dragør og blev igen gård-nisse, om end på en noget mindre livlig gård i den gamle by.

Axel har heldigvis printet Nissens historie ud, lamineret den, og har hængt den op på lygtepælen på gaden, så man kan slå et smut forbi Lodsstræde og læse den i sin helhed.

Husets frue, Hanne, fortalte os derpå lidt om de mange billeder og fotos i det utroligt smukt pyntede vindue. Der er flere billeder er af hendes forfædre – og efter, at have konsulteret sine noter, kunne Hanne remse alle navnene op; Her i Dragør har man nemlig (før i tiden) navngivet sine børn, så enhver vidste hvem forældrene var. Man har samtidig opkaldt efter bedsteforældre mv. og det gør det nærmest umuligt for os med mange generationer i byen, at huske navnene på alle forfædrene – og specielt rækkefølgen!

Sluttelig bød Hanne på dejlig, lun punch og hjemmebagte brune kager i porten.

Foto: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2018

16. december 2018

Michael Weber
”På Trappen”, Strandstræde 8

Søndag var 160 mennesker og to hunde med hele vejen ned til ”På Trappen” i Strandstræde. Michael fortalte om husets historie og bød på småkager og rom fra Flensborg.

Vi sang ”Sikke en voldsom trængsel og alarm” og ”Højt fra træets grønne top” til akkompagnement på violin.

Foto: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2018

15. december 2018

Ole Svendsen
Gåserepublikken

Lørdag gik 124 personer og seks hunde med os den lidt længere tur ud til Gåserepublikken, hvor Ole Svendsen tog imod og fortalte.

Foto: Søs Ludvigsen

Kategorier
2018

14. december 2018

Glasseriet
Magstræde 6

Fredag var vi godt 70 personer, der efter en lille gåtur, var inviteret på besøg hos Rikke Bruzelius, der har Glasseriet i Magstræde – Dragørs eget glaspusteri.

Vi besøgte Rikke første gang i 2016, hvor hverken hus eller værksted stod helt klar, men det gjorde Rikkes vision for et glaspusteri i et nyt-gammelt hus i Dragør!

Nu har hendes ”glasseri” fungeret i ca. 1½ år, og har fået godt fodfæste i byen. Rikke selv demonstrerede den fantastiske proces, hvor smeltet glas formes og bearbejdes til skønne ting. Vi holdt vejret mens vi så tilblivelsen af en fin julekugle!

Har man ikke set en rigtig glaspuster i aktion, så skylder man sig selv den aldeles fascinerende og næsten hypnotiske oplevelse! Det er svært, at tage øjnene fra den glo-hede glasmasse – der mest af alt minder om lava – og se den blive bukket, bøjet, formet og tæmmet, for til sidst, at blive til et stykke vidunderligt brugskunst, en nipsgenstand – eller et stykke julepynt til det store træ!

Fotos: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2018

13. december 2018

Luciadag
Neels Torv

Torsdag d. 13.december slog vi alle rekorder! Eller – næsten alle rekorder. Tilbage i 2016 havde vi besøg af seks hunde, torsdag aften var der kun fem.

Men hele 224 personer og 64 festligt Lucia-klædte elever fra 4.kl. på St. Magleby skole gjorde denne aften til noget helt specielt. Vi startede i stor flok fra Badstuevælen, og gjorde holdt på Neels Torv, hvor vi så kunne høre de smukke stemmer fra Lucia koret langsomt nærme sig; Det lange optog slangede sig rundt om de mange fremmødte, og tog opstilling foran Den Gamle Bager, så de der havde stillet sig op på bænke og cykelstativer kunne få det perfekte udsyn.

Her sang de Lucia-sangen til ende, og derefter to vers af Adventskransen, en julemelodi der jo er skrevet af Dragørs egen Inger Otzen, der var spillelæreinde.

De sluttede af med en helt ny julesang – ”Jul i Gamle Dragør” – der komponeret og skrevet af Henrik Gotha Jørgensen, som også akkompagnerede koret.

(En video med sangen kan findes i et delt opslag her på siden fra 11/12).

Koret og flokken fortsatte så mod Strandhotellets gårdhave, hvor Philip bød på varm gløgg til de kolde næser; Trods udfordringer med byggeri, havde Strandhotellet formået, at gøre restauranten rigtig hyggelig, og der var saft og æbleskiver til Lucia-børnene – ja, og til alle andre, der havde lyst!

Enkelte forældre havde lidt svært ved, at få deres børn med hjem – seks af dem måtte et par ture mere om juletræet i fuldt firspring; Ja, så hurtigt gik det desværre, at kameraet ikke kunne fange et ordentligt billede.

Fotos: Torben Stender Nielsen

Kategorier
2018

12. december 2018

Dragør Musik- og Kulturskole
Dragør Bibliotek, Vestgrønningen 18

Onsdag d. 12.december deltog 48 personer og 2 hunde, da vi blev inviteret til mini-koncert med Dragør Musik- og Kulturskole. Heldigvis var det indenfor, for netop denne aften var ekstra kold og blæsende.

Først spillede fløjtenisterne tre melodier og så spillede violinerne et par numre. Vi blev oplyst af nogle af de små kun har spillet i mellem ½ og 2 år, men det var svært, at tro! Til sidst akkompagnerede de os til sangen Dejlig er Jorden – det var både meget smukt og stemningsfuldt.

Bagefter blev vi, fra et veldækket bord, budt på dejlig varm kaffe, saft, samt lækre småkager og clementiner.

Kategorier
2018

11. december 2018

Annette & Jørgen
Lodsstræde 5

Tirsdag gik turen – for 63 personer, og en enkelt hund – til Lodsstræde 5, midt i den gamle by!

Her tog Annette og Jørgen imod med kaffe og flere slags hjemmebag i den hyggelige gårdhave, og fortalte den vidunderlige historie om huset de bor i, om gaden, og om det forretningsliv, der har været i Dragør.

De er nemlig de tidligere indehavere af Elkram, der lå på Kongevejen hvor Dragør Lyd og Billede ligger i dag.

Annette og Jørgen er flyttet til Dragør for bare ½ år siden – flyttet hjem, siger de selv – og fik af husets tidligere ejer ”strengt påbud” om, at lave nisselandskab i vinduet til gaden, for sådan har det altid været!

Det var nok ikke svært, at leve op til, når man hele livet har levet af lys – og deres dejlige samling af lys-huse fra Villeroi og Bock kommer i særdeleshed til sin ret her i den gamle by!

Vinduet byder på mange finurligheder, men særligt skal nævnes de to klokker af keramik, som Annettes far har lavet, da han for mange år siden hjalp Svend Jans på aftenskolen.

Kategorier
2018

10. december 2018

Guldsmed Barbara Maria
Kongevejen 11B

Mandag gik 67 deltager med os ad en mindre omvej til Barbara Maria Guldsmed på Kongevejen. Vi kom ud i den hyggelige gårdhave, hvor Maria fortalte os om husets historie – bl.a. var det dér, man i gamle dage opbevarede den indkrævede Øresundstold, inden den blev sendt til kongen! Hun fortalte også om guldsmedjens historie – fra Moderens lille butik i Sønderstræde til den smukke butik, der nu ligger i det unikke hus på Kongevejen. Hun skyldte sig også at fortælle, at man ikke må have dørskræk hos hende – man behøver ikke være fin og poleret – alle er velkomne, også med mørtel på hænderne!

”Julen handler om Lys, Nærvær, Godhed og Glæde”, sagde Maria, og huskede os på, hvor vigtigt det er, at vi handler i vores lokale butikker:

Vi får en nærværende betjening af dygtige folk, der ved alt om deres sortiment, som brænder for deres forretning og som kan give personlig rådgivning, så man får det helt rigtige med hjem. De glædes hver gang en tilfreds kunde går ud ad døren – for det giver liv og lys på Kongevejen og sikrer, at vi har en levende by.

Kategorier
2018

9. december 2018

Elise
Magstræde

Søndag d. 9.december besøgte vi det hyggelige hus på hjørnet af Magstræde og Strandgade, hvor Elise i år havde pyntet årets vindue efter temaet ”Søren Banjomus”. Det lyder helt fantastisk, når 157 personer stemmer i sang – som selvfølgelig var Søren Banjomus, akkompagneret af Ernst Wettergreen på guitar. . De tre hunde der, også var med, lod sig heldigvis ikke skræmme af al postyret, mens vi sang og bagefter mæskede os med dejlig chokolade fra Laura Ella – hyggeligt!!